Wu Lei har boostet kinesisk fodbolds omdømme med en lovende start hos Espanyol

Sidste weekend blev den tidligere SIPG-mand den første kinesiske spiller til at score i La Liga. Med al respekt til Barcelona for deres 1-0-sejr i lørdagens Clasico på Bernabeu, foregik La Ligas største globale historie hos den anden klub i den catalanske hovedstad. Vi kigger nærmere på dette historiske øjeblik med Unibets Sportsmagasin.

Første kinesiske spiller til at score, Wu Lei

Espanyols nye angriber Wu Lei blev den første kinesiske spiller til at score i en af de Europas fem topligaer i mere end et årti – og den tidligere Shanghai SIPG-stjerne er næsten med det samme blevet et af de største navne i spansk fodbold. Det virkede usandsynligt for udenforstående, da Wu ankom til RCDE Stadium i slutningen af januar. Følelsen var, at handlen til 26 millioner kroner var bestilt af Espanyols kinesiske ejer Chen Yansheng og ikke af holdets træner Rubi.
Det så på daværende tidspunkt sort ud hos Espanyol, efter de havde tabt ni af deres seneste ti La Liga-kampe. Et hold, der i efteråret så ud til at kunne spille med om en plads i Europa League, spillede nu for at undgå nedrykning, hvilket ikke er ideelt for en ny spiller, der skal lære en ny kultur og et nyt sprog.

Wu Lei er den mest scorende spiller i Chinese Super League

Lokale rapportere, der tjekkede Wikipedia, opdagede, at Wu var den mest scorende spiller nogensinde i Chinese Super League med 102 mål. Men 15 mål i 64 landskampe for Kina fik skeptikerne til at overveje, om den 27-årige ville få problemer i La Liga.
Efter lokale fans og iagttagere så Wu spille, begyndte skepsissen hurtigt at forsvinde. Hans sprudlende 12-minutters-debut fra bænken kom samtidig med, at Espanyol kom tilbage fra 0-2 til et moralsk vigtigt 2-2-resultat mod Villareal, der også har deres problemer. Wu kom tidligere ind i den næste kamp som erstatning for en skadet Pablo Piatti inden halvleg mod Rayo Vallecano, som var foran 1-0, men med en smart dribling vandt han et straffe, der fik Espanyol ind i kampen igen, og de vandt 2-1.
Wu startede Espanyols næste to kampe, der endte med respektable, uafgjorte resultater mod formstærke Valencia og Huesca, inden søndagen gav os et øjeblik, som mange folk havde ventet på. Et rigtigt timet løb bag om forsvaret og en frisk afslutning lukkede en 3-1-sejr på hjemmebane mod Valladolid, hvilket satte Espanyol ti point over nedrykningsstregen.
"Han er som en fjer," sagde en tydeligt imponeret Rubi den næste uge. "Du opdager ham ikke, og det gør forsvaret heller ikke. Han er hurtigt, direkte, kan forbinde med resten af holdkammeraterne og er teknisk god. Han opfylder vores forventninger og burde ikke stoppe nu."

Ikke eneansvarlig for Espanyols opadgående kurve

Den nye tilkomst er ikke ansvarlig for Espanyols opadgående kurve på engen hånd. Holdkammeraterne Borja Iglesias og Sergi Darder har begge været eminente. Men det er fair at sige, at Wu har vist, at han ved hvordan han skal optræde– både på banen og uden for.
"Det er en drøm," sagde Wu til Espanyols klubside i søndags. "Det er uden tvivl et mål, jeg vil huske resten af mit liv. Jeg er meget glad. For tre måneder siden scorede jeg i Chinese Super League, og nu har jeg gjort det i den bedste liga i verden." Klubbens mediefolk påpegede også, at spilleren talte med en "genert glæde, der viste, at han hurtigt og nemt havde tilpasset sig Espanyol", og også at han på beskeden vis tilskrev halvdelen af målet til Darders fine aflevering. Espanyols mediehold gjorde også interviewet tilgængeligt for TV-stationerne derhjemme, hvor en kinesisk nyhedsoplæser var iklædt en blå og hvid Periquitos-trøje, mens hun annoncerede klippet, hvor man også ser Wu give sin trøje til en begejstret ung fan efter kampen.
ESPN rapporterede om et TV-publikum på 25 millioner til søndagens kamp, og med et starttidspunkt på klokken 20 i Kina (middag i Catalonien) hjalp det til at løfte et seertal på allerede imponerende 10 millioner til debuten mod Villareal og 19.7 millioner til den første start mod Valencia. Espanyols trøje-sponsor Kelme har meddelt at have solgt flere "Wu Lei 24"-trøjer end nogen anden spillertrøje denne sæson.
Ved et heldigt tilfælde var La Liga-præsident Javier Tebas til stede ved denne weekends kamp mellem Shenzhen FC og Hebei FC som en del af at samarbejde mellem La Liga og CSL, der bliver stærkere og stærkere. "Wu Lei-fænomenet vil åbne op for det kinesiske marked," sagde Tebas under sit besøg. "Espanyol burde spille her til sommer. Det, der foregår, er fantastisk og er godt for spansk fodbold."
Historien er væsentligt bedre, end da Granada fik en ny kinesisk ejer i sommeren 2016 og rykkende ned den efterfølgende sæson med ex-Arsenal og England-træner Tony Adams, der havde en uheldig tid som træner. Det sker samtidig md at Wanda Group tilsyneladende skruer ned for deres involvering i Atletico Madrid, selvom de helt nøjagtige forbindelser altid er svære at tolke.

Afslutning

Hvad der står klart, er, at Wu Lei har været den vigtigste januar-signing i La Liga og kan vise sig at være en af de vigtigste ankomster i spansk fodbold i mere end et årti. Den eneste ting der kan toppe de første par uger, vil være et "derbi"-mål mod Barcelona, når Espanyol besøger Camp Nou senere på måneden. Publikummet til denne kamp kommer efter alt at dømme til at slå endnu flere rekorder.